HEJ, JEG HEDDER TINA
– og jeg er Enestående Mor til Alma fra 2008 og Maja fra 2010, som jeg har sat i verden ved hjælp af donorinsemination. Og så er jeg Mentor for Enestående Mødre og hjælper kvinder med at få livet til at lykkes på alle parametre – som mor og som kvinde, i familien, på jobbet , i de nærmeste relationer og i forhold til den helt nære hverdag og de helt store livsdrømme.
Mit Enestående Moderskab er på én gang den allerstørste gave og den mest udfordrende opgave, livet nogensinde har givet mig. Efter en massiv tur ned med stress, lærte jeg på den hårde måde, at der kommer ikke nogen og redder dig, når du er blevet for træt og trist som Enestående Mor. Det er din opgave at holde din bundlinje høj – og jeg vil gerne vise dig vejen.